HOUSE PROJECT A/S
Nørreport 26, 3.
DK-8000 Århus C

Tlf.: +45 86 20 20 95
Fax: +45 86 20 20 94

info@houseproject.dk
www.houseproject.dk

    

                Ønsker du at blive
                kontaktet af en
                projektrådgiver for
                et uforpligtende tilbud på
                levering og opførsel af
                lavenergi huse

                Tryk her vi er
                landsdækkende

PROCESSEN

  Vi synes kvaliteten i huset er god og vi er meget tilfredse med, at have fået lavenergi hus med jordvarme 

LÆS MERE

  Vi valgte dem som samarbejdspartnere til vores nye husprojekt, fordi vi kunne vælge at få tegnet huset helt individuelt uden merpris.

 LÆS MERE

 

Kontakt

Den første kontakt med HOUSE PROJECT er ofte etableret af tidligere kunder, der anbefaler os. Kontakten kan ske ved besøg i et udstillingshus via vores hjemmeside eller telefonisk.

 

Byggegrund

Har I allerede købt eller udset jer en byggegrund, bør I til første byggemøde sørge for matrikelkort, måleblad, gældende lokalplan/byplan og eventuelt en foreløbig jordbundsrapport (ellers sørger vi for, at jordbundsundersøgelsen bliver igangsat).

 

Det er en fordel, at HOUSE PROJECT besigtiger byggegrunden, inden vi gennemgår mulighederne i husprojektet. Sammen vurderer vi grundens muligheder i forhold til arkitektur, placering af bygning.

 

Møde med byggerådgiver

I første fase bruger byggerådgiveren meget tid på at spørge og lytte, så vi får det bedst mulige billede af jeres ønsker og krav til det nye hus. Når arkitektur, størrelse og placering på grunden er besluttet, taler vi om mulighederne for at indrette huset.

Måske har I allerede en skitse – eller måske er I faldet for et af indretningsforslagene på vores hjemmeside. Hos HOUSE PROJECT  koster det ikke ekstra at tegne/indrette huset helt ud fra jeres ønsker og krav.

 

Materialevalg

Mulighederne og ønsker til materialer - såvel eksteriør som interiør - bliver drøftet. Valg af tagbelægning, mursten eller andre løsninger til facade, tagrender/nedløb, vinduer og døre i facader, lofter, gulvbelægninger, indvendige døre etc - alt gennemgås (også eventuelle ønsker til egen leverance/medbyg).

Jeres valg bliver påført i specifikationen af byggeprojektet, som danner grundlag for udarbejdelsen af byggebudgettet.

 

Budget

HOUSE PROJECT udarbejder efterfølgende et tilbud på det samlede husprojekt, herunder et detaljeret byggebudget.

Vi gennemgår og specificerer de omkostninger, der knytter sig til byggegrunden, selve byggeprojektet, køb af skabe og bordplader til køkken, bad, bryggers og garderobe, hvidevarer etc. ALL-Risk forsikring inkl. brand- og stormforsikring samt lovpligtig 10-årig byggeskadeforsikring er naturligvis indeholdt i husprisen.


Aftale

Det er vigtigt for alle parter at tage afsæt i et godt aftalegrundlag. i HOUSE PROJECTs aftalegrundlag er indarbejdet AB-Forbruger som er udarbejdet i et samarbejde mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen, Dansk Byggeri, Tekniq og Forbrugerrådet.

AB Forbruger (PDF)


Inventar

Hvidevarer samt skabe og bordplader til køkken, bad, bryggers og garderobe udvælger I direkte hos køkkenfirmaet, der er vores faste samarbejdspartner.

Det sikrer, at I bliver vejledt af professionelle fagfolk med kendskab til byggesystemet og dermed får I det bedst tænkelige beslutningsgrundlag. Når I har godkendt og underskrevet inventartegninger, sender køkkenfirmaet dem til arkitekten, der sørger for at koordinere disse med bygningstegningerne.


Tegninger og Byggetilladelse

Tegninger og beskrivelser på husprojektet gennemgås og justeres, og uvildig ingeniør udarbejder statiske beregninger, varmetabsberegninger etc.

Herefter sendes alle nødvendige dokumenter til de relevante myndigheder med ansøgninger om byggetilladelse.